Minileasing – din vej til større frihed

Elsker du duften af ny bil? Du er ikke den eneste. De fleste mennesker elsker følelsen af at sætte sig ind i et nyt køretøj. Med minileasing af bil når din bil aldrig at kede dig, før du har mulighed for at skifte til nyt. Minilease af bil eller korttidsleasing, som det også populært bliver kaldt, er et bilabonnement med optimal frihed.

På siden finder du sammenligninger, guides og oversigtssider om minileasing af bil. På den måde bliver alt nødvendig viden samlet til dig på et enkelt sted. Læs med her, og bliv klogere på leasing af bil med kort bindingsperiode.

Forskellen på leasing og minileasing

Måske kender du allerede til leasing. Især inden for de seneste årtier, har det vundet indpas i de danske hjem. Det giver større frihed, du kan slippe for at skulle investere i en splinter ny bil, hvilket kan være en stor udgift for mange familier. 

Dog er leasing ikke den optimale løsning for alle mennesker, da der stadig er nogle længere bindinger, du skal overholde. 

Ved leasing, som de fleste kender det, binder du dig til at have bilen i længere tid – ofte mange år. Leasing kan have ventetid på levering, alt efter hvilken bil du vælger at køre i. 

Derudover er vedligehold af bilen samt forsikring ikke en del af den månedlige ydelse.

Minileasing derimod har en kort binding, ofte er den kun på 30 dage eller et par måneder, men du kan selvfølgelig have den længere end det, hvis du ønsker. 

Leveringen for din minileasede bil kan ofte ske med det samme eller med meget kort varsel. Det sparer dig en masse sur ventetid. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, vil forsikring og vedligehold af bilen for det meste være en del af den månedlige ydelse.

Husk altid at læse det med småt, når du binder dig til noget. Nogle forbehold, det er godt at være opmærksom på, kan være:

  • Om din partner må køre bilen
  • Om der er lande, du ikke må køre i 
  • Om der er en kilometerbegrænsning
  • Om bilens placering bliver sporet

Alle kan nyde godt af minileasing

Minileasing er attraktivt for privatpersoner såvel som virksomheder. Det kan både være dig, der ønsker at have en bil i en kortere periode, så flytningen bliver nemmere.

 Måske er familien blevet forøget, og køretøjet skal have plads til en lille ny. Virksomheder kan også gøre brug af de kortere aftaler, hvis der kun i kortere perioder er behov for flere biler eksempelvis i travle perioder ved sæsonarbejde eller lignende. 

Hvad end du er privat eller arbejdsgiver, giver det dig optimal frihed med minileasing. Du bestemmer selv, hvor længe du ønsker at leje bilen, og du vælger helt selv hvilken bil, du vil køre i.

 Det kan give mulighed for at cruise i et køretøj, økonomien normalt ikke ville tillade. 

Oftest betaler du kun en månedlig ydelse. Der er altså tale om overskuelige priser uden sure overraskelser.

Hvis det efter en rum tid bliver for dyrt med den valgte bil, eller du ikke længere har samme behov for at køre, kan du nemt og hurtigt returnere bilen, få en mindre eller sætte leasingen på pause. Dog er der forskel fra udbyder til udbyder. Nedenfor kan du læse mere om, hvad forskellige udbydere blandt andet tilbyder.

Forskellige muligheder hos udbyderne

Nogle udbydere giver dig mulighed for at skræddersy din nyleasede bil helt ned til mindste detalje. Det kan være, du har behov for:

  • Brobizz, hvilket gør turen over de store betalingsbroer i Danmark nem og overskuelig.
  • Måske har du behov for en indbygget GPS, hvis ikke telefonens er din fortrukne.
  • Skal bilen lejes over vinterperiode, kan den have vinterdæk.
  • Hvis de mindre børn skal med i bilen, er der mulighed for tilvalg af barnesæder. 
 

Mulighederne er mange, og du er på ingen måder begrænset, når du vælger at minilease. Tværtimod kan det give dig mulighed for at få mere ekstraudstyr, da du slipper for at gøre større investeringer, der ellers kan være en stor post i budgettet. 

Når du vælger minileasing af bil, vil aftalen ofte være inklusiv den lovpligtige skades- og tyveriforsikring. Hos nogle udbydere af minileasing er både bilafgift, vedligeholdelse, forsikring og gratis udskiftning inkluderet. 

Syn og service kan også være en del af pakken lige såvel som vejhjælp.

Husk bindingsperioden kan variere hos forskellige udbydere. Ofte ligger den på mellem 1 og 6 måneder. Husk også du slipper for værditab af bil, og du kan nemt komme ud af aftalen eller skifte til en anden bil. 

Det eneste, du skal stå for, er en månedlig betaling og at fylde benzin, diesel eller el på bilen. Nu er du klar til at ramme de danske veje til duften af ny bil gennem minileasing. Et godt valg, hvis du ikke kender dine behov i fremtiden.